language: Deutsch   Français   italiano   Español   Português   日本語   russian   arabic   norwegian   swedish   danish   Nederlands   finland   ireland   English  

Kristendommen i Kina | Religion.dk

Kristendommen i Kina 7. juni 2005 10:35 Face­book Twit­ter Print Send Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis! relevante temaer Kristendom

links i london

links til london stikkontakt

Links of London charme Kina er på mange måder et fascinerende land. Noget af det mest fascinerende er den styrke, som ligger i den kinesiske kultur. En styrke som gør, at alt fremmed religiøst, filosofisk og politisk tankegods kommer en tur i den kinesiske smeltedigel før det når en endelig kinesisk udformning. Det er en ulige kamp - Kina giver sig ikke, og der kan gå mange mange år førend noget bliver godtaget i Kina.

Links of London charme Således også kristendommen.

Links of London charme Det er pudsigt at tænke på at de første kristne missionærer var i Kina længe, førend Ansgar kom til Danmark, men det er først nu at troen rigtigt vinder frem. Det første forsøg på udbredelse af kristendom i Kina blev slået ned med hård hånd og resterne af det løb ud i sandet. Siden kom et andet forsøg og et tredje. Begge disse blev også afbrudt.

links til london stikkontakt Men ved det tredje forsøg var der sket noget afgørende nyt. Kristendommen havde for alvor været nede i den kinesiske smeltedigel. Den var blevet optaget i og gjort til del af den kinesiske kultur. En kinesisk kirke var opstået og førte sit eget liv uafhængigt af mission udefra.

Efter at have levet i skjul under Mao tidens forfølgelser, ser vi nu den fjerde fremkomst af kristendom i Kina. Denne gang er den ikke udefrakommende, men kommer indefra. Som en del af den kinesiske kultur fremstår den nu med hidtil uset styrke. Det er ikke for meget sagt at man i disse år kan opleve en vækkelse i Kina. Det vil de fleste iagttagere af kirken i Kina kunne bekræfte. Forestil dig en dansk landsbykirke hvor folk må medbringe klapstole og sidde udenfor i det fri fordi selve kirken er stuvende fyldt af mennesker. Døre og vinduer bliver åbnet så alle kan følge med. Sådan er det i Kina ved mange gudstjenester i dag. Det skal dertil siges at der er en stor mangel på både kirker og præster men alligevel - der er en meget stor tilgang til kirken.

Men hvornår kom kristendommen til Kina - hvordan var begyndelsen?

Den første mission, assyrerne:

Hvornår de første kristne kom til Kina fortaber sig i de historiske tåger. Et af de tidligste beviser på kristen tilstedeværelse i Kina har vi med den berømte Nestorianersten opkaldt efter det kirkesamfund som rejste den, Den Nestorianske Kirke også kaldet Den Persiske Kirke, Kirken af Østen eller Den Assyriske Kirke. Dette er et kirkesamfund som blev isoleret fra Vestlige kirker, der i denne sammenhæng opfatter både Den Romersk-Katolske kirke og Den Ortodokse Kirke, i år 451. Nestorianerstenen blev rejst ved den daværende kinesiske hovedstad Chang?an (vore dages Xi?an) under Tang Dynastiet i 781 for at mindes Den Assyriske Kirkes udbredelse i Kina startende med den assyriske missionær Olopuns (også skrevet Aloben og Alopen) ankomst til Chang?an i 635. Læs artikler om Den Assyriske Kirkes historie i Kina og andetsteds her: http://www.edessa.com/history/history.htm . Eller besøg kirkens officielle hjemmeside på: http://www.cired.org . Man kan også finde mange interessante oplysninger på den såkaldt uofficielle hjemmeside for kirken på: http://www.nestorian.org/index.html . På flg. side kan du finde oplysninger om Nestorianerstenen og bl.a. en komplet oversættelse af stenens tekst til engelsk: http://www.jacobs-source.net/nestorian_monumen.html . Her en række oversættelser til engelsk af ældre kinesiske dokumenter vedr. kristendom i Kina fra den første missionsperiode http://www29.homepage.villanova.edu/christopher.haas/chinese-edicts.htm .

Gå ikke glip af foto og beskrivelse af den unikke Da Qin Pagode - Kinas ældst bevarede kristne tempel: http://www.wmf.org/2000list.html?sid=2702&year=2002 . Læs også Martin Palmers underholdende beretning om sin nylige opdagelse af templets betydning: http://www.asiasociety.org/speeches/palmer.html . I samme artikel kan man også læse om de såkaldte Jesus Sutraer. Ved siden af Nestorianerstenen og Da Qin Pagoden er Jesus Sutraerne de vigtigste bevarede levn fra den første kristendom i Kina.

Den Assyriske Kirke i Kina fik et banesår med religionsforfølgelser i 845. Over de flg. århundrede forsvandt resterne af denne første kirke i Kina.

Den anden mission, katolikkerne:

Fra 1300-tallet og frem gjorde katolske munke flere frugtløse forsøg på mission i Kina. Det var et led i den katolske kirkes ønske om at dæmme op for truslen fra forskellige asiatiske magter ved at missionere i blandt dem. Den første af disse katolske missionærer var franciskaneren John Corvino (1247-1328) som du kan læse om på Catholic Encyclopedia: http://www.newadvent.org/cathen/08474a.htm .

Først hen mod 1500-tallets slutning lykkes det at opnå et mere fast fodfæste. Gennem katolske missionærers forsøg på at skabe en syntese mellem Konfucius? og Jesu lære startede hermed de første vedholdende forbindelser mellem de store civilisationer i Vesten og i Kina. Den mest betydningsfulde missionær på denne tid var jesuitten Matteo Ricci (1552-1610) der virkede i Kina fra 1582 til sin død i 1610. Jesuitterordnen var oprettet få år forinden om havde som hovedformål at undervise og missionere blandt hedninge. Ricci havde studeret de kinesiske klassikerne, og efter han kom til Beijing i 1600 koncentrerede han sig om mission blandt tjenestemænd ved hoffet. Ricci og andre jesuitter levede som konfucianistiske lærde og blev hofastronomer i Beijing. Ricci brugte sin overlegne evner til at imponere hoffet, og det samme gjorde hans medbrødre Adam Schall (1591-1669) og Ferdinand Verbiest (1623- 1688).

Læs på Catholic Encyclopedia om Matteo Ricci og katolske missionærer i Kina på hans tid: http://www.newadvent.org/cathen/13034a.htm . Man kan finde mange oplysninger om Ricci og andre katolske missionærer i Kina på den Katolske Kirkes hjemmeside i Norge: http://www.katolsk.no/biografi/120kina.htm (brug ?søk?). På flg. side kan du tage på kirkegårdsvandring i Beijing og besøg Riccis grav: http://www.gluckman.com/Graves.html .

I starten af 1700-tallet kom den katolske mission i Kina i stærk miskredit, dels fordi Pave Clemens XI (1640-1721, Pave 1700-1721) havde forbudt kinesiske katolikkers forfædredyrkelse og dels fordi katolske missionærer blev beskyldt for at konspirere mod kejserdømmet. Resultatet var at den katolske missions udfoldelsesmuligheder blev stærk begrænset og var stækket helt frem til anden halvdel af 1800-tallet.

Det gik dog ikke altid lige skidt for den katolske mission. Flere katolske ordner var tilstede i Kina udover jesuitterne, men jesuitterne bibeholdte en dominerende position, selv efter forfølgelsen af dem i Europa i 1773. Den sidste af jesuitterne i Kina, Louis de Perrot, døde i 1814, samme år som ordnen blev rehabiliteret i Europa og igen fik lov til at missionere og undervise. På flg. side kan du læse mere om jesuitternes historie http://www.fairfield.edu/jesuit/history.htm .

Den tredje mission, protestanterne:

Selvom jesuitterne på et tidspunkt havde haft stor indflydelse ved det kinesiske hof, var det først i midten af det 19. århundrede at Vesten for alvor begyndte at få indflydelse i Kina. Selvom udbredelse af kristendom formentlig ikke var hovedmotivet hos vesterlændingene så steg kristendommens indflydelse og udbredelse med Vestens indflydelse i øvrigt. Frihed til at udbrede kristendom blandt kinesere blev en del af det traktatsystem som kom til at karakterisere forholdet mellem Vesten og Kina startende med Den Første Opiumskrig 1839-42. Læs om mission og traktater i 1800-tallet på denne side fra Taipei Ricci Institute: http://www.riccibase.com/docfile/rel-ch28.htm . Endvidere var det nu protestantisme som dominerede frem for katolicisme. Dette skete ikke mindst gennem først britiske og siden amerikanske missionærer.

Hvis man ser bort fra 3 hollandske missionærer på Taiwan i 1600-tallet, var skotten Robert Morrison (1782-1834) den første protestantiske missionær i Kina. Han var presbyterianer og blev udsendt af London Missionary Society (LMS) i 1807. Sammen med missionæren William Milne (1785-1822) lavede han den første fuldstændige oversættelse af Bibelen til Kinesisk som blev færdig i 1819. På flg. hjemmeside kan du bl.a. finde en biografi over Morrison og en bibliografi over hans værker: http://uk.geocities.com/Morrison1782/ . Se endvidere et portræt her: http://www.litandphil.org.uk/morrison.htm .

Hvor Morrison havde fokuseret på sprog og oversættelse som vejen til evangeliets udbredelse i Kina, så blev den engelske læge Benjamin Hobson (1816-1873) en af pionererne indenfor lægemission. Ligesom Morrison blev han udsendt af LMS. Han mente at man kunne nå kineserne gennem filantropisk arbejde og åbnede bl.a. et hospital i Canton (Guangzhou) og uddannede kinesere i vestlig lægekunst. Det samme gælder Dr. Thomas R. Colledge og amerikaneren Dr. Peter Parker (1804-88) der også var pionerer på dette felt. Her en artikel om lægemissionærer i Kina fra Academia Sinica i Taibei (tidligere skrevet Taipei): http://www.ihp.sinica.edu.tw/~linfs/rh/active/miraculous.PDF .

Som kuriosum kan det nævnes at den vel nok allermest kendte lægemissionær gennem tiderne, Dr. Livingstone (1819-1873), faktisk nemt kunne være havnet i Kina. Livingstone havde nemlig oprindeligt søgt en lægemissionærstilling i Kina gennem LMS, men netop som han blev færdig med forberedende studier til stillingen var de krigslignende tilstande i Kina så alvorlige så han ikke kunne rejse dertil.

En anden protestantisk pioner i Kina var tyskeren Karl Gutzlaff (1803-1851) som virkede i Hong Kong efter at den var blevet en britisk koloni ved Første Opiumskrig. Han var den første protestantiske missionær som gik i kinesiske klæder og i det hele taget prøvede at leve sig i ind i lokale sæder og skikke, hvilket var ret revolutionerende. Gutzlaff startede missionsselskabet China Evangelization Society (CES) som i starten fik mange begejstrede tilhængere, men da det blev opdaget at de kinesiske evangelister Gutzlaff havde uddannet fuppede med antallet af omvendte kinesere så gik det både ned ad bakke for missionsselskabet og Gutzlaff selv.

De ovennævnte protestantiske missionærer var begrænset til at missionere i nogle få kystbyer. Da det fra omkring 1850 blev muligt at trænge længere i landet kommer en ny række af missionærer på banen. Den kendteste af disse, vel den kendteste kinamissionær i det hele taget, var Hudson Taylor (1832-1905), grundlægger af China Inland Mission (CIM).

Taylor var ikke nogen oplagt kandidat som missionær i Kina. Han havde ikke nogen akademisk grad som det normalt krævedes og ydermere havde han et meget svageligt helbred. Han blev afvist i mange missionsselskaber før han endeligt blev godtaget af det førnævnte miskrediterede CES startet af Gutzlaff. Fra Gutzlaff overtog Taylor bl.a. idéen om at uddanne kinesere til at missionere blandt sine egne og fra starten gøre dem så uafhængige af den vestlige mission som muligt.

Der gik 11 turbulente år fra 1854 hvor Taylor ankom til Kina til 1865 hvor han stiftede CIM. Allerede få år efter sin ankomst til Kina havde Taylor sagt op i CES da de ikke støttede ham økonomisk som lovet. CIM har i dag skiftet navn til Overseas Missionary Fellowship (OMF). På OMFs hjemmeside kan du finde oplysninger om Taylor og OMFs historie: http://www.omf.org.uk/content.asp?id=8828 . Du kan også finde en biografi over Taylor på Worldwide Missions: http://www.wholesomewords.org/missions/biotaylor2.html . Prøv også at se nogle af de andre biografier over kinamissionærer på sidstnævnte side.

I traktater fra 1858 og 1860 fik missionærerne ikke bare tilladelse til at forkynde og praktisere kristendom over hele Kina, men også lov til at købe land hvor de kunne bygge kirker. Lokale kinesiske ledere modsatte sig ofte disse rettigheder, hvilket medførte at nogle missionærer tilkaldte udenlandske militære styrker for at beskytte dem. Det uundgåelige resultatet var at missionærerne blev stemplet som agenter for imperialismen. Det var på denne tid at katolske missionærer igen fik bedre fodfæste i Kina gennem aftaler mellem den franske regering og kejserdømmet.

To oprør med relation til kristendom opstår i anden halvdel af 1800-tallet

I årene fra omkring 1850 til 1865 fandt et oprør sted i Kinas midterste provinser som blev ledet af Hong Xiuquan (1814-64). Dette oprør byggede på hans fortolkning af den kristne tro hvor han bl.a. mente at han var Guds søn og Jesu yngre bror. Han ville skabe et jordisk Utopia hvor mennesker levede i evig glæde og gensidig kærlighed. I virkeligheden var det et ofte vilkårligt og brutalt system hvor Hong residerede som Himlens Konge. Læs mere om oprøret på denne side fra Rivendell Educational Archive: http://www.watson.org/rivendell/historyeasttaiping.html eller denne fra Wasington State University: http://www.wsu.edu/~dee/CHING/TAIPING.HTM .

40 år senere opstod et andet spektakulært oprør hvor kristendom nu var blevet fjenden. Hvor Taiping oprøret var rettet mod det manchustyrerede Qing-dynasti, så blev Bokseroprøret i år 1900 rettet mod vesterlændinge, i særdeleshed mod missionærer og kinesiske ?forrædere? der var gået over til kristendommen. Her et mængde link til sider om Bokseroprøret - dog ikke alle lige virksomme: http://www.bris.ac.uk/Depts/History/Teaching/links.html .

Mission fra Skandinavien

De første missionærer fra Skandinavien rejste til Kina mod slutningen af 1800-tallet. Den første svenske missionær i Kina udsendt af et svensk missionsselskab var Erik Folke. Han rejste i første omgang ud for at arbejde for Taylors CIM i 1887, men både han og andre missionærer blev senere sendt gennem Svenska Missionen i Kina (SMK). Læs mere her: http://www.eom.nu/historik.php . Du kan også læse missionsforsker Anna Maria Claessons beretninger om svensk pionermission i Kina her: http://home.swipnet.se/~w-22605/kinamission/index.htm . Det Norske Lutherske Kinamisjonsforbund sendte sine første missionærer til Kina i 1894. Læs mere i denne artikel af Frode Steen: http://lunde-forlag.no/FG/Artikler2002/Tilbakep%C3%A5gamlef0302.htm . Se også: http://home.online.no/~obrennsa/femisj/samarb1.htm (nederst på siden). Det Norske Misjonsselskap (NMS) havde i første omgang sagt nej til mission i Kina, men I 1902 startede NMS sit arbejde i Kina. Her en 100 års jubilæumsartikel fra NMS? hjemmeside: http://www.nms.no/nms/nms.nsf/URL/DOMO-5GHEYZ?OpenDocument . En spændende norsk missionær var Karl Ludvig Reichelt (1877-1952) som i 1905 fik en vision om at udbrede evangeliet blandt daoist- og buddhistmunke i Kina. Dette arbejde mundede siden udi Buddhistmissionen som for et par år siden skiftede navn til Areopagos. Læs om missionens historie her: http://www.areopagos.org/html/hvem_er_vi/fr_midten_hvemervi.htm (klik på ?historie?). De første finske missionærer ankom til Kina i 1901. Læs mere om den finske mission i Kina her: http://www.mission.fi/fms/arbetsfalt/kina_text.html - historia .

Dansk kinamission startede i 1891 hvor Det Danske Missionsselskab på et møde i Odense vedtog at begynde sit arbejde i Kina. I 1892 blev ægteparret Nyholm og diakonisse Caroline Johansen (?-?) sendt ud og nåede Shanghai tidligt i 1893. Nyholms måtte hurtigt tage hjem pga. sygdom men snart kom ægteparret Bolwig samt H. Knudsen (?-?). Det blev søster Caroline Johansens arbejde for Røde Kors i Manchuriet som blev afgørende for hvor missionen skulle foregå. Bolwigs og H. Knudsen flyttede hertil og snart kom flere andre missionærer til. Det er desværre ikke meget man kan finde om dansk kinamission på Internettet. Forfatteren Estrid Nielsen (1934-), der er født i Kina af danske kinamissionærer, har skrevet om dansk kinamission i bøger og avisarktikler. Her er hendes biografi fra Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/sw3555.asp hvor man også kan finde en bibliografi. Læs om hendes sidste bog her: http://www.rysbib.dk/dec1nielsen7aar.htm .

1949 til nu

Hvad Hong Xiuquan og Taiping-oprøret var for kristendommen i Kina blev Mao Zedong (1893-1976) senere hen for kommunismen - en kinesisk udgave af den oprindelige vestlige lære tilsat noget vi desværre kender alt for godt fra Vesten - en demagog. Hong Xiuquan og hans himmelske samfund blev faktisk studeret flittigt af lederne i det kinesiske kommunistparti! Men Mao var bestemt ikke venligt stemt overfor kristendom og havde den kinesiske kirke ikke udviklet en selvstændig organisation før kommunisternes magtovertagelse, er det vel et spørgsmål hvor meget af den der havde været tilbage i dag.

Den lutherske Tre-selv-kirke i Kina startede som missionskirke. Kinamissionærer bragte tanker med sig om tre-selv-princippet og de kinesiske kristne tog missionærernes ord til sig og under den 1. verdenskrig, hvor nogle vestlige missionærer måtte forlade deres kinesiske menigheder, fik de en vigtig erfaring om at det var muligt at blive selvstændige. Taylors mission havde gået langt for at møde kineserne på deres præmisser, men det var ikke herfra lokaliseringen af den kinesiske kirke udviklede sig.

Det var vennerne Rufus Anderson (1796-1880) og Henry Venns (1796-1873) tanker fra slutningen af 1800-tallet som dannede grundlaget for tre-selv-princippet. Rufus Anderson var imod den tankegang der havde udviklet sig blandt missionærer hvor kultur og civilisation blev set som resultat af kristendommen. I stedet fremlagde han tre-selv-princippet hvor missionskirkerne skulle blive selvstyrende, selvunderholdende og selvudbredende. En af de fremmeste fortalere for dette princip i Kina blev anglikaneren og kinamissionæren Rolland Allen (1868-1947). På baggrund af sine oplevelser med Bokseroprøret så han en kinesisk kirke for kinesere som eneste håb for enhed i Kina. Læs om Anderson, Venn og Allen m.fl. her: www.newchurches.com/resources/Indigenouschurchplanting.doc . Læs også nordmanden Leif Wikøren Nilsens opgave om tre-selv-princippet i den kinesiske kirke: http://home.c2i.net/leiwn/mhs/mt.doc .

I 1949 kom kommunisterne til magten og siden 1950erne har kirken været helt selvstændig. Alle missionærer måtte ud, de forskellige protestantiske kirkesamfund gik i opløsning (eller blev opløst?) og alle kirkesamfund blev samlet under en fælles ledelse i Tre-selv-kirken.

I årene under Kulturrevolutionen (1966-1976) var kirken bandlyst men fra 1980 opstod Tre-selv-kirken igen, nu organiseret sammen med China Christian Council (CCC). Hermed opstod verdens første (om end kunstigt skabte) post-konfessionelle protestantiske kirke. CCC ordner interne kirkelige anliggender som præsteuddannelse, liturgi, kirkebyggeri m.m., mens Tre-selv-kirken skal sikre at kirken er socialistisk og patriotisk. I praksis er lederne de samme i begge organisationer. Dette arrangement bliver kaldt "2 hænder på samme krop". En tredje hånd - om man vil - er Amity Foundation. En hjælpeorganisation skabt af kristne kinesere i Kina i 1985 som har et tæt samarbejde med de 2 forgående organisationer.

Via Amitys engelsklærerprogram har mange af de gamle missionsorganisationer igen fundet tilbage til Kina. Det er forbudt at missionere i Kina men gennem engelsklærerprogrammet kan man være tilstede og lærerne kan i deres fritid tage del i kirkelivet. Danmission har pt 2 engelsklærer i Kina: http://danmission.dk/site/1041.htm . Desuden er N. F. Jensen udsendt til Hong Kong for at deltage i religionsmøde dér som forsker og lærer ved Lutheran Teological Seminary: http://www.lts.edu/xmas/generalinfo.html .

Amitys hjemmeside administreres af organisationens Hong Kong kontor. Her kan du læse mere om engelsklærerprogrammet og organisationens øvrige projekter: http://www.amityfoundation.org/engindex.html . Amity har desuden som opgave at præsentere CCC for den engelsktalende verden gennem Amity News Service som man kan finde et link til på forgående side, her et direkte: http://www.amityfoundation.org/ANS/home.htm . På samme side findes også et link til Amity News Letter der præsenterer nyheder fra Amity selv: http://www.amityfoundation.org/Amity/anl/anl.htm . Nu vi er ved Hong Kong, så besøg Areopagos? hjemmeside på: http://www.areopagos.org/ og læs om organisationens arbejde dér.

Den katolske kirke blev efter kommunisternes overtagelse organiseret i Det Katolske Patriotiske Forbund, grundlagt i 1957, som ingen kontakt havde med Vatikanet. Også denne kirke er genopstået efter Kulturrevolutionen. Medlemmerne av den Roma-tro undergrundskirke bliver forfulgt af myndighederne. Vatikanet har imidlertid anerkendt nogle af biskopperne i den patriotiske kirke og der er tegn på en hvis opblødning i situationen. Se artiklen her fra ABC News: http://more.abcnews.go.com/sections/world/dailynews/china010506_catholics.html .

I Kina er kristendomsdyrkelse kun tilladt gennem den officielle protestantiske og den officielle katolske kirke. Alt hvad der falder udenfor disse to risikere at blive forfulgt. Der findes flere sider på Internettet der dækker denne problemstilling mange af dem desværre lidt for ensidigt. Læs om denne forfølgelses ?natur? i en interessant artikel fra Alex Buchan Asia Bureau Chief for Compass Direct News Service: http://www.worthynews.com/news-features-2/china-persecution.html .

Vis kommentarer Svend Auken er mit forbillede som kristen og socialdemokrat  Moderne kristne skal i eksil  Tilfældige udgravninger afslører Maria Magdalenes hjemby  Pengemangel præger Luther-jubilæum